Den ædle kunst at jinxe sig selv

Its alive!

Jeg har af nogle omgange (her og her) skrevet om en historie, jeg arbejdede på. Den havde antaget sig eget liv, og den gjorde nærmest fuldstændig, hvad den selv ville. Først skulle den være en novelle. Så ændrede den karakter undervejs og var måske ved at blive til en kort roman (en kortroman?). På et tidspunkt indså jeg, at jeg faktisk ikke havde det fjerneste begreb om historiens forløb. Jeg var begyndt at skrive ud fra et enkelt, inspireret optrin, og historien bugtede og slangede sig. Fortællerperspektivet ændrede sig også undervejs. Der endte min sidste opdatering.

Nu har det hele så ændret sig tilbage. Historien er en novelle igen. Fortællerperspektivet har også ændret sig tilbage til noget, der minder om det, det var før. Ikke helt, men i hvert fald ikke det, det udviklede sig til at blive undervejs. Men hvad der måske er vigtigst, så har novellen fundet sin afslutning. Og den er god. Det synes jeg i hvert fald! Jeg har fundet min tredje vej på sådan nærmest helt aristotelisk vis. Så ingen lægeromansnovelle og intet Nattog til Lissabon-plagiat. Jeg har skåret en del ting fra, som kom til undervejs i den periode, hvor jeg troede, novellen skulle være en (kort)roman (jeg er åbenbart stadigvæk ikke roman-klar) – og det har mildest talt været en lidt spøjs fornemmelse, sådan at skrive en novelle færdig ved at forkorte den.

Men – eller i virkeligheden måske og – jeg går og gnider mig i hænderne, fordi det vigtigste produkt af denne virkeligt underlige, rodede proces har været, at jeg vist nok står med idéen til en novellesamling. Sådan rigtig med tematik og struktur og emnemæssig afgrænsning og det hele. Jeg har to noveller nu, og jeg er godt i gang med den tredje. Som katten sagde: Hvis jeg fanger den mus, jeg lurer på, og så en til – så har jeg to!

2 kommentarer

Filed under Opbygning og struktur, Skriveprocessen, Uncategorized

2 responses to “Den ædle kunst at jinxe sig selv

  1. mcstrange

    Det lyder rigtig spændende det du arbejder på. Jeg skriver selv på en novelle samling, hvilket gør det meget interessant for mig at læse om det du oplever med dine tekster.
    Jeg har som regel en idé om, i hvilken retning teksten skal gå, men af og til er det som om historien får sit eget liv og pludselig sidder jeg med en temmelig anderledes historie end jeg først havde tænkt mig. Det er for mit vedkomne også noget af det der er med til at gøre det spændende at skrive🙂 Jeg ved ikke altid hvor jeg ender…
    Jeg glæder mig til at høre hvor du ender🙂

    • Hej, og tak for interessen.🙂 Jeg har det ret præcis sådan som du beskriver det – jeg går sjældent igang med en historie, uden at jeg ved, hvad den skal handle om, men somme tider beslutter den sig bare til at gøre noget andet end det, jeg vil. Jeg er til gengæld sådan en kontrolfreak, at jeg ikke helt bryder mig om det, når teksten får sit eget liv.

      Det er faktisk det, denne øvelse har gået ud på: At løsne lidt på min kontrol over processen. Og det har faktisk været en ret fed (og glædeligt nok også meget produktiv!) oplevelse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s