Masser af projekter

Denne vinter har været noget af en rutschebanetur for mig rent kreativt. I november fik jeg udgivet Åbne døre, lukkede døre, hvilket nogen måske vil have opdaget. Jeg har i hvert fald nok postet om det måske én eller to gange…

At få min novellesamling ud var en kæmpe begivenhed for mig. Jeg havde arbejdet på manuskriptet i lang tid sideløbende med en mængde andre projekter, og at samle delene og føre dem frem til udgivelse parallelt med at have en familie og et fuldtidsarbejde trak store veksler på mig.

Efter Åbne døre, lukkede døre havde jeg egentlig bestemt mig til at redigere en krimi, jeg også har liggende på køl, men i en periode blev jeg simpelthen nødt til at lægge arbejdet på hylden. Ulempen ved at være deltidsforfatter er, at ens fuldtidsforpligtelser trumfer ens kreative projekter.

Jack-o-lantern

Jeg arbejder på en horrorroman.

At sætte mit kreative arbejde på pause var nødvendigt, og i virkeligheden en nem beslutning for mig at træffe. Men det har haft en interessant effekt på mig, nu hvor jeg forsigtigt er ved at stikke en tå i det, Amdi Silvestri kalder tekstoceanet, igen. Jeg har ordineret mig selv ganske lidt tid til at skrive, men der er så mange historier, der presser sig på for at blive fortalt, og krimien, som jeg egentlig lagde til side først på vinteren, har også stukket sin næse frem igen. Det er som at gå ind i en slikbutik med en million kroner under armen og så skulle vælge, hvad man helst vil købe. Jeg har materiale nok til det næste år – mindst!

I skrivende stund er jeg godt og vel en tredjedel gennem redigeringsarbejdet med krimien. Jeg har skrevet 11.000 ord på en horrorroman, som jeg tænker på nærmest konstant, og som rosinen i pølseenden har jeg fået et stykke kortprosa antaget i et tidsskrift. Det sidste vil jeg ikke sige noget om endnu, før det bliver meldt ud officielt, men to meget, meget dygtige digtere kan godt lide min tekst og har taget den med i deres meget, meget spændende tidsskrift, og det er jeg helt sindssygt stolt over!

Skriv en kommentar

Filed under Kortprosa, Skriveprocessen, Skytten

Åbne døre, lukkede døre er på gaden

I dag udkom Åbne døre, lukkede døre. Det er helt vildt!

img_0536

Åbne døre, lukkede døre og en ballon

Det er helt vildt, for det første fordi jeg bare synes, det er fantastisk. Jeg har knoklet sammen med en masse andre mennesker for at få den novellesamling ud. Og nu ligger den der, og det er en fantastisk fornemmelse af at gøre noget færdigt.

For det andet er det en ret vild fornemmelse, fordi jeg faktisk ikke var klar over, jeg var igang med at skrive en novellesamling før meget sent i processen.

Jeg har skrevet noveller i flere år nu, sideløbende med det andet halløj jeg skriver. Jeg begyndte oprindeligt med novellerne, fordi det virkede som et godt sted at starte, og fordi jeg gerne ville deltage i en stribe antologier og konkurrencer, men efter at have skrevet til konkurrencer i et stykke tid begyndte novellerne ligesom at leve deres eget liv. De begyndte at trænge sig på, uden at jeg havde nogen anledning til at skrive dem -anden, end at jeg havde lyst til at skrive dem. Og først efter at have skrevet en hel stribe af dem, gik det op for mig, at der gemte sig en tematik inde i bunken af historier.

For der er nemlig en fælles tematik i novellerne. Ikke forstået på den måde, at de er ens. Jeg håber tvært imod på, at folk, der læser novellesamlingen, vil synes, novellerne er meget forskellige. Men de kommer alle sammen det samme sted fra.

Der er et eller andet inde i mig, der interesserer sig for det allermest grundlæggende i menneskers forhold til hinanden. Det, der binder os sammen. Eller støder os fra hinanden, hvis tingene går galt. Det, der kan få os til at opføre os heltemodigt eller modbydeligt. Kærligheden, eller hadet, eller alle de utallige nuancer vores følelser for hinanden kan antage.

Det lyder meget højpandet og overspændt, men det er det faktisk ikke. Sådan som jeg tænker det, er det altsammen drevet af nysgerrighed. Mennesker er enormt spændende. Hvad gør vi, hvis vi kommer ud i bestemte situationer? Mennesker som du og jeg.

Det har jeg kommet med nogle bud på. Jeg håber på du har lyst til at læse mere.

Du kan købe bogen her.

 

1 kommentar

Filed under Alt det praktiske, Skriveprocessen

Harry Potter og det forbandede barn

harry-potter-og-det-forbandede-barn-j-k-rowlingJeg har fået lov til at anmelde Harry Potter og det forbandede barn ovre på Børnenes Bøger. Det er fantastisk at blive bedt om at gøre noget, man ville have gjort frivilligt.

Læs anmeldelsen her.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Blandet slik

Åbne døre, lukkede døre

For tiden er min rutine sådan, at jeg arbejder, når jeg kører frem og tilbage i toget til mit civile job. Det er efterhånden blevet til mange timer, hvor jeg har svedt over redaktionelle kommentarer og tematiske problemstillinger. Jeg har slettet, skrevet til, rettet tilbage igen, kommenteret på kommentarer og læst og læst og læst.

Når jeg ser på billedet i det her indlæg, kommer det bag på mig, hvor hjemlig den togkupe føles. Det kunne jeg nok skrive et eller andet koket om – sådan noget med, at jeg er ham der den underlige, der altid sidder på den samme plads og mumler, eller at i toget er tiden din egen (- og der er nok af den!), men helt ærligt, så synes jeg faktisk bare, det er fedt.

img_0406

Det har været fedt at arbejde med manuskriptet til min novellesamling, det har været fedt at se teksterne blive stærkere og stærkere, efterhånden som jeg arbejdede mig igennem dem sammen med min redaktør, og det har været superduper fedt at se et projekt nærme sig målet. Jeg kan ikke sige “nå i mål” – jeg ville gerne, men jeg kan ikke. Det ville være at jinxe det. Men det er dælme tæt på.

Og den kommer i øvrigt til at hedde Åbne døre, lukkede døre, novellesamlingen, hvis nogen skulle sidde og spekulere på det.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Bog på vej

Vakse læsere vil nok have regnet ud, at jeg har en bog på vej. På Dreamlitt. Det med Dreamlitt har de ikke regnet ud, for det har jeg ikke nævnt før. Men det er på Dreamlitt, og det er jeg meget stolt af! Det er en novellesamling, og det bliver nice, og jeg kommer helt sikkert til at larme mere op om den meget snart. Blandt andet skal jeg måske optræde på bogmessen i Bella Centret, og det bliver mega nice – med et lille strejf af ekstremt grænseoverskridende. Men mest nice.

img_0398De sidste par uger er manuskriptet røget frem og tilbage mellem min redaktør og mig. Da jeg i sin tid selv arbejdede som redaktør, arbejdede man stadig med en rød pen i papirkopier (ja, så gammel er jeg), men det er selvsagt noget helt andet nu. Det væmmelige ved at rettelserne nu ligger i et dokument med track changes slået til, er, at man kan se, hvor mange kommentarer og ændringer, der er. I løbet af 50.000 ord kan det blive til virkelig mange ændringer. Virkeligt. Mange.

Men – og det burde jo ikke komme som nogen overraskelse – til gengæld har det altså også været maset værd. Da jeg oprindeligt sendte manuskriptet ind, syntes jeg , det var ret skarpt. Det var en kombination af faglig stolthed og generel selvglæde. Men nu? Det er jo knviskarpt! Dreamlitt markedsfører sig selv som Danmarks venligste forlag, og jeg giver dem helt ret i, at de altså virkelig tager deres forfattere ved hånden.

Nu glæder jeg mig bare til at se min bog komme ud!

2 kommentarer

Filed under Uncategorized